Ana & Aleksej til Junior Eurovision 2024 for Nord Makedonien
Ana Vanchevska og Aleksej Ivanovski skal repræsentere Nordmakedonien ved Junior Eurovision 2024 i Madrid. Parret blev udvalgt efter en audition i MRT Studios i Skopje i sidste uge. 14-årige Ana Vanchevska blev født den 3. maj 2010 i Bitola i den sydvestlige region af Nordmakedonien. Hun har deltaget i adskillige nationale og internationale sangkonkurrencer. I år repræsenterede hun Nordmakeonien ved San Remo Junior Festival i Italien. Hun har også vundet flere akademiske priser i matematik, fysik og fransk. Aleksej Ivanovski blev født den 7. december 2011 i Bitola. Den 12-årige håbefulde artist har været med i flere sangkonkurrencer, og har desuden deltaget i forskellige kommunale, regionale og statslige akademiske konkurrencer i matematik, engelsk og fransk, hvor han har vundet en lang række førstepladser. Udover musikken kan Aleksej også lide at svømme, gå i naturen og få venner. Sangen, som Ana & Aleksej skal optræde med i Madrid, bliver komponeret og udgivet på et senere tidspunkt. Junior Eurovision Song Contest 2024 afholdes lørdag den 16. november 2024 i arena Caja Mágica i den spanske hovedstad Madrid
Opdateret d. 19.9.2024 |