Værtslandet har valgt Chloe DelaRosa til Junior Eurovision
Den 22. udgave af Junior Eurovision Song Contest afholdes lørdag den 16. november 2024 i arena Caja Mágica i den spanske hovedstad Madrid, og i dag har værtslandet afsløret deres repræsentant i konkurrencen. Næsten 300 ansøgninger blev modtaget i en åben opfordring til unge sangere til at repræsentere Spanien ved Junior Eurovision. Antallet af modtagne ansøgninger er næsten tredoblet i forhold til 2023, hvor der blev modtaget 114 ansøgninger, og det er det højeste antal siden Spaniens tilbagevenden til konkurrencen i 2019. Afsluttende auditions fandt sted tidligere på ugen i Madrid efter en grundig gennemgang af de modtagne ansøgninger. Audition-runden blev afholdt i overværelse af den interne komité på RTVE, som skal udvælge den spanske repræsentant.
På sociale medier indspillede hun covers af sange af kendte spanske og latinamerikanske kunstnere, såsom Alejandro Sanz, C. Tangana, Dani Martín, Camilo, Carlos Vives og Marc Anthony; videoer, som mange af dem ville dele på deres egne sociale medier, hvilket introducerede Chloe for publikum over hele verden. Chloe beskriver sig selv som en 'cantista', som er en kombination af ordene sanger og kunstner på spansk ('cantante' og 'artista') Sangen, der skal repræsentere Spanien på hjemmebane, bliver valgt internt. RTVE vil udvælge sangen, så den opfylder stilen hos den kunstner, der er blevet valgt til at repræsentere Spanien. Musikvideoen til sangen bliver filmet i september.
Opdateret d. 19.9.2024 |