'Let's Bloom': 17 lande vil deltage i Junior Eurovision 2024
Tirsdag formiddag annoncerede EBU og den spanske værts-station RTVE, at sytten lande har meldt deres ankomst til den spanske hovedstad i november måned, når Junior Eurovision Song Contest 2024 afholdes lørdag den 16. november 2024 i arena Caja Mágica Derudover er 'Let's Bloom' blevet afsløret som årets slogan, og temakunsten er blomstret på tværs af vores hjemmeside og sociale kanaler! Tidligere har Cypern meddelt, at de vender tilbage til konkurrencen efter seks års fravær. Og i dag kan vi så også sige velkommen til lilleput-staten San Marino, der senest deltog for ti år siden.
Se en liste med de artister, der indtil videre er valgt her... Med 17 deltagende lande vil Junior Eurovision Song Contest 2024 have det højeste antal konkurrerende tv-stationer siden 2021. Martin Österdahl, Executive Supervisor for Junior Eurovision Song Contest sagde:
"Det er vores fornøjelse at byde unge og talentfulde kunstnere fra 17 lande velkommen til Madrid i november til den 22. Junior Eurovision Song Contest. Vi er også begejstrede for at byde to lande, Cypern og San Marino, velkommen tilbage til konkurrencen.
Det er længe siden, at Spanien har været vært for en Eurovision-begivenhed, og RTVEs begejstring over at afholde dette års konkurrence har været smittende! Vi ser frem til en vidunderlig uge foran os i november.”
Junior Eurovision Song Contest 2024 afholdes lørdag den 16. november 2024 i arena Caja Mágica i den spanske hovedstad Madrid
Opdateret d. 19.9.2024 |