Hvem skal afløse Marcus & Martinus som Sveriges repræsentant?
Hvem skal afløse Marcus & Martinus som Sveriges repræsentant i Eurovision Song Contest? Det afgøres som altid i Melodifestivalen, og traditionen tro vil Melodifestivalen 2025 finde sted på tværs af landet i seks byer i Sverige. Melodifestivalen 2025 rejser til Luleå, Göteborg, Västerås, Malmø, Jönköping og Stockholm og starter lørdag den 1. februar 2025 og slutter lørdag den 8. marts 2025.
01/02/2025 - Delfinale #1 - Luleå (Coop Norrbotten Arena) Gøteborg, Malmø og Stockholm er som sædvanlig vært for et show hver, mens Luleå er vært for konkurrencen for tredje gang. Västerås og Jönköping bliver vært for første gang i over 15 år. Sverige udvælger sit bidrag til Eurovision 2025 i Basel den 8. marts. Finalen afholdes i den nyligt omdøbte Strawberry Arena, tidligere kendt som Friends Arena, der har været vært for finalen i Melodifestivalen hvert år siden 2013, med undtagelse af 2021. Indsendelsesvinduet til Melodifestivalen 2025 var åbent fra 23. august til 13. september. Som den svenske tv-station SVT meddelte, blev der indsendt i alt 2.794 bidrag. De tredive udvalgte bidrag forventes offentliggjort i starten af julemåneden. Der er en række ændringer til formatet for Melodifestivalen. Som nogen nyt vil kun tre af de seks delfinalister gå videre i konkurrencen - top to som sædvanligt til finalen, mens kun nummer tre vil deltage i opsamlingsfinalen, der afvikles umiddelbart efter den femte delfinale. Her vil det bidrag, der over de fem delfinaler har fået flest stemmer, gå direkte til finalen, mens der stemmes om den sidste af de tolv finalepladser.
Links: Sverige Opdateret d. 19.9.2024 |