Eurovision 2025: Eurovision Street, EuroVillage og EuroClub er i fare
Tilbage i juli måned fremkom de første rygter om, at ikke alle i alpelandet var glade for det schweizisk værtsskab for Eurovision 2024, og at landets højre-parti EDU/UDF lancerede en række folkeafstemninger rettet mod landets kandidatur. Læs også: Konservative kalder Eurovision for satanistisk propagandashow Nu er det så kommet dertil, at der vil blive afholdt en folkeafstemning i Basel-Stadt, efter at Basel Grand Council har godkendt en bevilling på ca. 38 millioner schweizerfranc (ca. 304 mio DKK) til at dække omkostninger for at være vært for den kommende Eurovision Song Contest i Basel i maj måned næste år. Folkeafstemningen finder sted søndag den 24. november i kantonen Basel-Stadt, hvor vælgerne vil stemme om det store råds resolution vedrørende godkendelse af udgifter til afholdelsen af Eurovision Song Contest 2025 i Basel. Indbyggere i Basel-Stadt vil stemme for eller imod ESC 2025-finansieringen. Spørgsmålet lyder således:
Partiet Federal Democratic Union (EDU) har indsamlet omkring 4.000 underskrifter, hvilket er nok til at udløse en folkeafstemning i kantonen mod det store råds resolution om ESC 2025-finansiering. Partiet sidder ikke selv i rådet. Hvis der bliver stemt nej i folkeafstemningen den 24. november betyder det, at byen ikke kan finansiere omkostningerne i forbindelse med 'udenoms-arrangementer' som Eurovision Street, EuroVillage og EuroClub. Selve showet i Jacobshallen er ikke finansieret af Basel by og vil derfor ikke blive påvirket. Basel by's kantonale regering og Grand Council støtter derfor at stemme JA til Eurovision Song Contest (ESC) 2025. Schweiz er vært for Eurovision 2025, efter at Nemo vandt 2024-konkurrencen med "The Code". Bidraget scorede 365 jurypoint og 226 televote-point og scorede altså samlet 591 point for at vinde konkurrencen samlet og bringe Eurovision-trofæet til Schweiz for første gang siden 1988. Basel er vært for den 69. udgave af Eurovision Song Contest den 13., 15. og 17. maj.
Links: Eurovision Song Contest Links: Schweiz Opdateret d. 31.10.2024 |