Hvem skal efterfølge Iolanda som Portugals Eurovision artist?
I en pressemeddelelse har RTP bekræftet, at de har inviteret 14 komponister direkte til at deltage i Portugals nationale finale med en sang, mens yderligere seks kunstnere blev valgt blandt 633 bidrag, indsendt til tv-selskabet. RTP siger, at dette års line-up af kunstnere repræsenterer både "etablerede navne og nye stemmer i portugisisk musik." Den portugisiske nationale finale afholdes traditionen tro med tyve bidrag over to semifinaler og en stor finale; semifinalerne kører over de portugisiske tv-skærme hhv den 22. februar og den 1. marts, mens der er finale med tolv bidrag i RTP TV Studier i Lisabon lørdag den 8. marts.
Oplysninger om de tyve bidrag og de faktiske artister vil blive frigivet på et senere tidspunkt, sandsynligvis i januar måned 2025, hvor sangene også bliver udgivet. Det portugisiske Eurovision-bidrag 2025 vil blive afgjort via en 50/50% seer- og regional juryafstemning.
Links: Portugal Opdateret d. 6.11.2024 |