Eurovision Song Contest 2025 - NYHEDER
Kristina “Keyyo” Petrushin og Edvin Törnblom bliver værter for Melodifestivalen 2025

SVT sætter navn på årets værter, mens rygterne svirrer om de 30 artister!
Keyyo og Edvin Törnblom bliver værter for 'Mello 2025'


Dato: 8. november 2024
Kilde: eurovoix.com
Torsdag løftede SVT sløret for næste års værter i Melodifestivalen: Keyyo og Edvin Törnblom har fået tjansen. Samtidig er der som sædvanlig gang i rygtebørsen, hvor Aftonbladet traditionen tro løber med sædvanligvis pålidelige rygter om årets deltagerfelt. Der skulle være en del tidligere 'Mello'-vindere imellem.

Torsdag var der nyt fra vore østlige naboer, idet SVT satte navn på værterne i Melodifestivalen 2025. Kristina “Keyyo” Petrushin og Edvin Törnblom bliver værter for 'Mello' 2025

Den russisk-svenske komiker Kristina Petrushina, der går under kunstnernavnet Keyyo, slog igennem som teenager med sine sketches på YouTube. Herefter er hun fortsat med at lave humor, podcasts og tv-shows. Hun har tidligere været vært på programmer som "Kristallen" og "Talang". Hun har også haft sin egen tv-serie, blandt andet komedieserien "Keyyo & Co" på SVT og driver komediepodcasten "Frågar ät en kompis" med Hampus Hedström.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at dele denne fantastiske rejse med Edvin, der ligesom jeg har en dyb kærlighed til konkurrencen. Vi vil gøre vores yderste for at invitere dig til en Mello, hvor alle føler sig som en del af festen. Nu kör vi, siger Kristina "Keyyo" Petrushina i en pressemeddelelse.

Edvin Törnblom begyndte sin karriere som praktikant hos Filip og Fredriks Breaking news, hvor han arbejdede sig op. Han har siden arbejdet på SVT, Sveriges Radio og driver siden 2020 humorpodcasten "Ursäkta" med Johanna Nordström. I 2022 udgav han sin første bog "Bögen är lös", samme år som han var vært for QX Gaygala med Sissela Benn.

- Jeg elsker den her konkurrence næsten mere end noget andet i hele verden, så jeg vil passe godt på den. Jeg glæder mig så meget til at dele denne skøre rejse sammen med Keyyo, kunstnerne og alle Mello-elskere, siger Edvin Törnblom.

Læs også: Værtsbyer og datoer: SVT gør klar til Melodifestivalen 2025

Hvem deltager i Melodifestivalen 2025?
Som det har været tilfældet de seneste år byder Thorbjörn Ek og Aftonbladet ind med sædvanligvis pålidelige rygter omkring hvilke artister der vil deltage i Melodifestivalen. Foreløbig er disse navne nævnt - listen opdateres løbende:

  • Måns Zelmerlöw (Eurovision vinder 2015)
  • John Lundvik (Mello vinder 2019)
  • Arvingarna (Mello vinder 1993)
  • Klara Hammarström (3 gange deltager)
  • Malou Prytz (3 gange deltager)
  • Andreas Lundstedt (9 gange deltager)
  • Scarlet (1 gang deltager)
  • Dolly Style (3 gange deltager)
  • Kaliffa (debutant)
  • Maja Ivarsson (debutant)
  • Meira Omar (debutant)
  • Annika Wickihalder (1 gang deltager)
  • Tennessee Tears (1 gang deltager)
  • Kristofer Greczula (debutant)
  • Angelino (1 gang deltager)
  • Björn Holmgren (debutant)
  • KAJ (debutant)
  • Arwin (debutant)
  • Albin Johnsén (2 gange deltager)
  • Nomi Bontegard (debutant)
  • Linnea Henriksson (debutant)
  • Ella Tiritiello (debutant)
  • Fredrik Lundman (debutant)
  • Erik Segerstedt (2 gange deltager)
  • Desuden har Frans (Mello-vinder 2016) været nævnt, men hans navn er markeret 'tvivlsom'...


    Måns, Frans og John Lundvik rygtes som Mello-deltagere

    Sverige i Eurovision Song Contest
    Sverige debuterede i Eurovision Song Contest i 1958 og har i alt været med 62 gange. Det er blevet til hele syv førstepladser tilligemed et utal af top-ti placeringer.

    Seneste triumf var som bekendt i 2023, hvor Loreen vandt sin anden sejr med sangen 'Tattoo'. Og i 2024 blev det til en niendeplads på hjemmebane i Malmø for de norske tvillinger Marcus & Martinus og sangen Unforgettable.

    Se alle Ukraines bidrag gennem tiderne her...



    Links: Sverige

    Opdateret d. 8.11.2024