Eurovision Song Contest 2025 - NYHEDER
Anna Sahlene er blandt de 15 udvalgte til Eesti Laul 2025. Foto: Ken Mürk/ERR

Hvem skal efterfølge 5Miinust & Puuluup som Estlands Eurovision artist?
Fredag aften: ERR frigiver 15 bidrag til Eesti Laul 2025


Dato: 6. december 2024
Kilde: eurovoix.com
Fredag aften frigiver den estiske tv-station ERR de første femten bidrag, der skal dyste om retten til at synge for Estland i Eurovision 2025 i Basel. Samtidig lancerer ERR den online-afstemning, der skal afgøre det sekstende og sidste bidrag.

Det estiske grandprix, Eesti Laul 2025, afholdes den 15. februar 2025 i Unibet Arena i Tallinn, og vil i modsætning til tidligere år kun bestå af ét enkelt show med deltagelse af seksten sange. De første femten sange bliver frigivet fredag aften kl. 19:00 dansk tid i programmet "Eesti Laul 2025 - START", der officielt lancerer den estiske udvælgelsesproces til Eurovision Song Contest 2025 i Basel, Schweiz.

Estland - "Eesti Laul 2025 - START" - Kl. 19:00 på ERR

  • Kaisa Ling & Räpina Jack - Tule
  • Tuuli Rand - Rem
  • ANT – Tomorrow Never Changes
  • FELIN – Solo Anthem
  • Anna Sahlene – Love Me Low
  • Stereo Terror – Prty Till the End of the World
  • An-Marlen – Külm
  • Elysa – The Last to Know
  • Minimal Wind – Armageddon
  • andrei zevakin feat. Karita – Ma ei tea sind
  • Gem98 – Psycho
  • Frants Tikerpuu – Trouble
  • Janek – Frozen
  • Joelle – Eyes Don’t Lie
  • Tommy Cash – Espresso Macchiato

I startfeltet er det navn der først falder i øjnene den svenske sanger Anna Sahlene, der repræsenterede Estland i Eurovision 2002 med sangen Runaway. Derudover har hun deltaget i den svenske Melodifestivalen tre gange og i Eesti Laul yderligere én gang.

Derudover er der gensyn med en række artister, der tidligere har forsøgt sig én eller flere gange i Eesti Laul. Der gælder således An-Marlen (2022), Andrei Zevakin (2019, 2021 og 2022), Elysa (2015, 2022 og 2023), Frants Tikerpuu (2022), Janek (2023), Joelle (2020 og 2022), Minimal Wind (2022) og Tuuli Rand (2013, 2014, 2016, 2019 og 2021).

Læs også: 15 af 16 bidrag i startfeltet til Eesti Laul 2025 afsløret

Samtidig med udgivelsen af de femten bidrag lancerer ERR den online-afstemning, der skal afgøre det sekstende og sidste bidrag i startfeltet.

Estland i Eurovision Song Contest
Estland har deltaget i Eurovision Song Contest 29 gange siden de debuterede i 1994. Det bedste resultat opnåede Estland i 2001 i København, hvor de vandt konkurrencen med Tanel Padar/Dave Benton/2XL og sangen ‘Everybody‘.

Senest i Malmø fik 5miinust & Puuluup og sangen '(nendest) narkootikumidest ei tea me (küll) midagi' en 20. plads i finalen. Siden semifinaler blev indført i 2004 har Estland været i finalen ti ud af 20 gange.

Se alle Estlands bidrag gennem tiderne her...



Links: Estland

Opdateret d. 6.12.2024