Eurovision Song Contest 2025 - NYHEDER
Lørdag var der gang i auditions til Selectia Nationala. Foto: Skærmprint TRM

Hvem skal efterfølge Natalia Barbu som Moldovas Eurovision artist?
TRM fandt tolv finalister efter auditions til Selectia Nationala


Dato: 18. januar 2025
Kilde: eurovoix.com
Lørdag var der indbudt til live auditions i TRM's studier i Chisinau. 25 artister med 26 sange deltog, og efterfølgende valgte en intern fagjury tolv bidrag til finalen i Selectia Nationala, der afholdes der afvikles den 22. februar 2025.

Den moldoviske tv-station TeleRadio-Moldova (TRM) har i dag afviklet live auditions for de 26 bidrag, der overholder de formelle regler for at deltage i Selectia Nationala og dermed kunne fortsætte i processen; hvem skal repræsentere Moldova i Eurovision 2025 i Basel? I en direkte udsendelse på TRM fik vi afsløret de 12 bidrag, valgt af en intern fagjury.

Følgende bidrag er klar til finalenn - klik for YouTube

  • Zelorielle - Miracle
  • Vadim Eleni - Mama, sa fii!
  • Lodos - Sentimental
  • Sasha Bognibov - We Changed Our Gender
  • Katy Rain - Timpul
  • Catalina Solomac - Demons
  • Priza Feat Mc Mike - Kookoo
  • Macho & Carnival Brain - Semafoare
  • Chris Cross - Eu vin
  • Rina - Dorintele
  • Nadya Crajevschi - Nota shodow
  • Royals ST - Zboara-n sus
  • Auditionerne fandt sted i TRM Studio 2 i Chisinau og blev sendt live, så alle kunne se dem. 4 bidrag blev diskvalificeret eller trukket tilbage før auditionerne, så de resterende 25 artister (26 sange) gik på scenen for at fremføre deres sang(e) til auditionrunden.

    Læs også: TRM præsenterer bidrag til audition i Selectia Nationala 2025

    De 12 valgte bidrag vil indtage scenen til Etapa Nationala 2025-finalen den 22. februar. Vinderen, der bliver afgjort ved en kombination af 50% jury- og 50% seer-stemmer, vil repræsentere Moldova ved Eurovision i Basel til maj.

    Moldova i Eurovision Song Contest

    Moldova har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden 2005, hvor de debuterede med en 6. plads til Zdob si Zdub og sangen Bunica bate toba. Deres bedste placering opnåede Moldova i 2017 i Kiev, hvor Sunstroke Project overraskende for de fleste blev nummer tre med nummeret Hey Mamma.

    Senest blev det til en plads som nummer 13 i i semifinalen for Natalia Barbu og nummeret In the Middle.

    Se alle Moldovas bidrag gennem tiderne her...



    Links: Moldova

    Opdateret d. 19.1.2025