Hvem skal efterfølge Bambi Thug som Irlands Eurovision artist?
I Eurovision 2024 i Malmø oplevede Irland en sjælden succes, da Bambi Thug erobrede en flot sjetteplads i verdens største musikkonkurrence. Nu er det tid til at finde Bambi's afløser, og efter en åben indsendelse har RTÈ sat navn på seks kandidater, der får chancen. Irland - Eurosong 2025 - Afsløring af bidrag - Kl. 16:00 på RTÉ Radio 1 Men det er ikke kun blandt de indsendte forslag, at RTÈ har fundet sine kandidater. Ifølge Michael Kealy, der er Irlands 'Head of Delegation' ved Eurovision, er ét af de seks bidrag, der konkurrerer i Eurosong 2025, med en artist med "international profil", direkte inviteret af den irske tv-station. "Vi har i løbet af de sidste par år forbeholdt os retten til en slags fast-track-bidrag til finalen, for bidrag som vi synes er exceptionelle, eller for artister som vi kender godt og som vi føler kunne klare sig godt i konkurrencen. Så i år har vi en kunstner, som vi har inviteret til at deltage i vores Eurosong." Han forklarede samtidig, at standarden af de indsendte sange er bedre end sidste år, og tilføjede, at Bambie Thugs succes selvfølgelig har haft en effekt.
"Det gør en kæmpe forskel, når vi får sådan et resultat." Om de seks konkurrerende sange mere generelt sagde delegations lederen, at der er et "meget godt udvalg af sange", og at der også er "overraskende elementer" i showet. Læs også: Irland: Finalen i Eurosong 2025 afholdes fredag den 7. februar Du kan høre mere om de udvalgte bidrag fra mandag. De seks sange, der konkurrerer i Eurosong 2025, bliver afsløret fra den 20. januar på The Ray D'Arcy Show. Showet sendes alle hverdage mellem 16:00 og 17:30 CET på RTÉ Radio 1. De nøjagtige detaljer om præcis, hvilke dage sangene afsløres og hvor mange sange der vil blive afsløret hver dag er dog ikke bekræftet. Eurosong 2025, den irske nationale finale for Eurovision Song Contest 2025, er sat til at finde sted fredag den 7. februar kl. 22:35 som en del af RTÉs flagskibs-talkshow, The Late Late Show med Patrick Kielty.
Patrick Kielty med sidste års Eurosong-kandidater Links: Irland Opdateret d. 19.1.2025 |