Hvem skal efterfølge Bambi Thug som Irlands Eurovision artist?
I Eurovision 2024 i Malmø oplevede Irland en sjælden succes, da Bambi Thug erobrede en flot sjetteplads i verdens største musikkonkurrence. Nu er det tid til at finde Bambi's afløser, og efter en åben indsendelse har RTÈ sat navn på seks kandidater, der får chancen. Det første navn Bobbi Arlo blev afsløret i går, i dag fik vi så annonceret Reylta som anden artist. RTÉ har afsløret, at Reylta er den anden kunstner, der konkurrerer i Eurosong 2025, den irske udtagelse til Eurovision Song Contest. Reylta skal konkurrere med sangen "Fire", som vil blive afsløret i eftermiddag på The Ray D'Arcy Show på RTÉ Radio 1 fra kl. 16:00 CET. Med sangen "Fire" vil hun konkurrere med fem andre bidrag i Eurosong-finalen på The Late Late Show Eurosong Special den 7. februar. Reyltas musik beskrives som værende "dybt forankret i irsk tradition og arv". Hun har optrådt med sit band siden 2017 og udgav sin debutsingle, Fools Games, i 2019. Reyltas debutalbum, Everything Unsaved Will Be Lost, blev udgivet i oktober sidste år. Reylta første Eurosong-interview og premieren på Fire blev sendt i dag på The Ray D'Arcy Show på RTÉ Radio 1 fra kl. 16:00 CET. Lyt til hele interviewet og sangen på SoundCloud her...
Læs også: Bobbi Arlo er den første af seks kandidater til Eurosong 2025 De seks sange, der konkurrerer i Eurosong 2025, bliver afsløret fra den 20. januar på The Ray D'Arcy Show. Showet sendes alle hverdage mellem 16:00 og 17:30 CET på RTÉ Radio 1. De nøjagtige detaljer om præcis, hvilke dage sangene afsløres og hvor mange sange der vil blive afsløret hver dag er dog ikke bekræftet.
Eurosong 2025, den irske nationale finale for Eurovision Song Contest 2025, er sat til at finde sted fredag den 7. februar kl. 22:35 som en del af RTÉs flagskibs-talkshow, The Late Late Show med Patrick Kielty.
Patrick Kielty med sidste års Eurosong-kandidater Links: Irland Opdateret d. 24.1.2025 |