Hvem skal efterfølge Bambi Thug som Irlands Eurovision artist?
I Eurovision 2024 i Malmø oplevede Irland en sjælden succes, da Bambi Thug erobrede en flot sjetteplads i verdens største musikkonkurrence. Nu er det tid til at finde Bambi's afløser, og efter en åben indsendelse har RTÈ sat navn på seks kandidater, der får chancen. Tidligere på ugen blev Bobbi Arlo, Reylta og Adgy afsløret som de tre første artister. RTÉ har her til morgen afsløret, at den irske singer-songwriter Samantha Mumba og den norske singer-songwriter EMMY er de næste to kunstnere, der konkurrerer i Eurosong 2025. Samantha skal konkurrere med sangen "My Way" og EMMY stiller op med "Laika Party", som bliver frigivet i eftermiddag på The Ray D'Arcy Show på RTÉ Radio 1 fra kl. 16:00 CET. De to artister skal konkurrere med hinanden og fire andre bidrag i Eurosong-finalen på The Late Late Show Eurosong Special den 7. februar. Den sjette og sidste sang afsløres fredag. Irland - Eurosong 2025 - Afsløring af bidrag - Kl. 16:00 på RTÉ Radio 1 Sanger og skuespiller Samantha Mumba fik international anerkendelse som kun 17-årig med sin debutsingle fra 2000, Gotta Tell You. Sangen blev et globalt fænomen og opnåede top fem-placeringer i Irland, Storbritannien og USA, hvor den toppede som nr. 4 på Billboard Hot 100. Hendes debutalbum solgte over fire millioner eksemplarer verden over. Hun blev senest set på skærmene i Jane Seymour-med Harry Wild i hovedrollen og er også en del af stemmebesætningen i Queen Latifahs Audible-serie Technically Speaking.
EMMY er en 24-årig norsk sanger og grafisk designer, der begyndte at lave sine egne sange i en alder af syv år. Hendes karriere fik en kickstart i 2015, da hun som 15-årig deltog i Melodi Grand Prix Junior, en af de største musikkonkurrencer i sit land, for børn. Seks år senere, i 2021, deltog hun i det norske Melodi Grand Prix, hvor hun nåede frem til finalen med sit bidrag "Witch Woods". Slå TIX i finalen kunne hun dog ikke. I dag er EMMY især kendt for at synge på TikTok og har 1,2 millioner følgere fra hele verden. Hun har også arbejdet med store kunstnerproducenter, såsom K-391 og Braaheim.
Læs også: Adgy er den tredje af seks kandidater til Eurosong 2025 De seks sange, der konkurrerer i Eurosong 2025, bliver afsløret i ugen fra den 20.-24. januar på The Ray D'Arcy Show. Programmet sendes alle hverdage mellem 16:00 og 17:30 CET på RTÉ Radio 1.
Eurosong 2025, den irske nationale finale for Eurovision Song Contest 2025, er sat til at finde sted fredag den 7. februar kl. 22:35 som en del af RTÉs flagskibs-talkshow, The Late Late Show med Patrick Kielty.
Patrick Kielty med sidste års Eurosong-kandidater Links: Irland Opdateret d. 24.1.2025 |