Hvem skal efterfølge Bambi Thug som Irlands Eurovision artist?
I Eurovision 2024 i Malmø oplevede Irland en sjælden succes, da Bambi Thug erobrede en flot sjetteplads i verdens største musikkonkurrence. Nu er det tid til at finde Bambi's afløser, og efter en åben indsendelse har RTÈ sat navn på seks kandidater, der får chancen. Tidligere på ugen blev Bobbi Arlo, Reylta, Adgy, Samantha og Emmy afsløret som de første fem artister. RTÉ har her til morgen afsløret, at NIYL er den sidste artist, der konkurrerer i Eurosong 2025. NIYL skal konkurrere med sangen "Growth", der bliver frigivet i eftermiddag på The Ray D'Arcy Show på RTÉ Radio 1 fra kl. 16:00 CET. NIYL (tidligere kendt som Nile St. James) skal konkurrere med fem andre bidrag i Eurosong-finalen på The Late Late Show Eurosong Special den 7. februar. Irland - Eurosong 2025 - Interview og frigivelse af bidrag - Kl. 16:00 på RTÉ Radio 1 NIYL regnes for at blande "en unik blanding af følelsesladet vokal med en elektronisk lyd for at levere kraftfulde, filmiske, originale værker". Som en queer irsk kunstner ønsker NIYL at "forstærke queer-kulturen i den irske musikindustri med sin musik". Hans debutalbum, Parish Is Burning, skal udgives i år.
Læs også: Samantha og EMMY er den fjerde og femte kandidat til Eurosong 2025 De seks sange, der konkurrerer i Eurosong 2025, bliver afsløret i ugen fra den 20.-24. januar på The Ray D'Arcy Show. Programmet sendes alle hverdage mellem 16:00 og 17:30 CET på RTÉ Radio 1.
Eurosong 2025, den irske nationale finale for Eurovision Song Contest 2025, er sat til at finde sted fredag den 7. februar kl. 22:35 som en del af RTÉs flagskibs-talkshow, The Late Late Show med Patrick Kielty.
Patrick Kielty med sidste års Eurosong-kandidater Links: Irland Opdateret d. 24.1.2025 |