Eurovision Song Contest 2025 - NYHEDER
Valleria fra Moldova er tilmeldt casting i San Marino

Vindue for indsendelse af bidrag i San Marino lukkede mandag
Perioden med Akademi og Casting er udvidet med en dag


Dato: 20. januar 2025
Kilde: eurovoix.com
Mere end 250 artister og grupper har allerede deltaget i de såkaldte "Akademi og casting" til Una Voce per San Marino, og i de kommende fire dage vil yderligere ca 150 kunstnere vise sig frem for dommerpanelet i San Marino Outlet Experience. Sidste runde med castinger afsluttes på lørdag.

Den fjerde udgave af Una Voce per San Marino, der til finalen den 8. marts skifter navn til Sanmarino Song Contest, er i fuld gang. Sidste frist for at indsende bidrag til konkurrencen var den 20. januar 2025 kl. 23:59, og i alt har i omegnen af 400 artister fra hele verden anmeldt deres interesse for at deltage.

De første castinger blev afholdt tilbage i september måned, og indtil nu har ca 250 sangere og grupper vist sig frem for dommerpanelet i “Una Voce per San Marino 2025”. Yderligere knap 150 artister har meldt deres ankomst i San Marino Outlet Experience de kommende dage. Den sidste periode for castinger er i den anledning udvidet fra tre til fire dage.

Castingen, hvor kunstnere fra hele kloden optræder enten personligt og online for juryen, vil afgøre, hvem der skal kvalificere sig til semifinalerne. Hver kunstner har ti minutter til at optræde i audition. Senest har Valleria, der blev diskvalificeret til Moldovas auditions for at komme for sent, meldt sin ankomst med sangen 'A picture of myself'.

Læs også: Den dobbelte Eurovision deltager Serafín Zubiri tilmeldt casting i San Marino

På grund af stor tilslutning har man udvidet disse auditions med en enkelt dag. Castingen genoptages i dag onsdag og afsluttes lørdag den 25. januar. Listen over artister, der deltager i disse 'Akademi og casting' bliver løbende opdateret.
Se en opdateret liste her...

"Salotto – Una Voce per San Marino"
San Marinos tv-station SMRTV er begyndt at udsende daglige audition-shows fra Una Voce Per San Marinos castingdage. Showet "Salotto – Una Voce per San Marino" blev sendt første gang mandag den 20. januar kl. 16:00 CET. Du kan følge med live her...

San Marino i Eurovision Song Contest
San Marino debuterede i Eurovision i 2008; det bliver således i år 15. gang at den lille italienske enklave deltager i konkurrencen.

Det er kun lykkedes for San Marino at komme i finalen tre gange, med en 19. plads til Serhat og sangen Say Na Na Na i 2019 som bedste resultat. Senest blev det til en 14. plads og bare 16 points i semifinalen i Malmø til Megara med bidraget '11:11'.

Se alle San Marinos bidrag gennem tiderne her...



Links: San Marino

Opdateret d. 22.1.2025