Hvem skal efterfølge Olly Alexander som Storbritanniens Eurovision artist?
Rygterne og snakken i Det Forenede Kongerige er varme! De seneste nyheder i landet rapporterer, at BBC har valgt et pigeband til Eurovision 2025. Den britiske tabloid avis The Sun rapporterer, at BBC har aftalt med countrymusik-pigebandet Remember Monday, at de får lov at flage med det britiske flag ved den kommende Eurovision Song Contest 2025 i Basel. Remember Monday består af tre kvindelige medlemmer: Lauren Byrne, Holly-Anne Hull og Charlotte Steele. Trioen har blandt andet deltaget i The Voice og har mere end 550.000 følgere på TikTok. Ifølge det internationale Eurovision medie, Eurovisionfun, så er Remember Mondays bidrag angiveligt skrevet af et erfarent hold med Eurovision-erfaring, herunder danske Thomas Stengaard, der har adskillige Eurovision-bidrag under bæltet, blandt andet stod han bag Emmelie de Forests vindersang Only Teardrops i 2013. BBC har i år valgt en intern udvælgelse for at bestemme Storbritanniens Eurovision bidrag. TV-selskabet har endnu ikke bekræftet rygterne. Thomas Stengaard
Links: Eurovision Song Contest Links: Storbritannien Opdateret d. 4.2.2025 |