Eurovision Song Contest 2025 - NYHEDER
Her er TOP FEM efter 'Secundo Serata' af Sanremo Festival 2025. Foto: skærmprint

Hvem skal efterfølge Angelina Mango som Italiens Eurovision artist?
RAI blændede op for anden aften af Sanremo Festival 2025


Dato: 13. februar 2025
Kilde: eurovoix.com / Wikipedia
Onsdag aften fortsatte vi årets største italienske musikbegivenhed, Sanremo Festival 2025, hvor 29 sange skal dyste om palmerne - og retten til at forsvare 'Il tricolore' i Basel i maj måned. Festivalen afvikles over fem aftener fra det legendariske Teatro Ariston - og vinderen kåres lørdag.

Italiens bidrag til Eurovision 2025 bliver fundet i den prestigefyldte Festival di Sanremo, der afholdes over fem aftener i perioden 11.-15. februar 2025. Gennemgående vært er den nye kunstneriske direktør Carlo Conti, i aften sammen med Bianca Balti, Christiano Malglioglio og Nino Frassica.

Aftenen startede dog med semifinalisterne i Sanremo Giovani, hvor Alex Wyse med “Rockstar” og Settembre med “Vertebre” gik videre til finalen.

I aften - 'Secundo Serata' - optrådte 15 af artisterne med deres konkurrence-bidrag for anden gang. Under aftenens optræden blev de 15 bidrag bedømt af kombination af en jury blandt pressen (radio) samt en afstemning blandt seerne. Top 5 blev annonceret i tilfældig rækkefølge.


Optakt
Startrækkefølge for deltagerne i Secundo Serata - klik for video fra første aften:
Rocco Hunt - Mille vote ancora
Elodie - Dimenticarsi alle sette
Lucio Corsi - Volevo essere un duro
The Kolors - Tu con chi fai l'amore
Serena Brancale - Anema e core
Fedez - Battito
Francesca Michielin - Fango in paradiso
Simone Cristicchi - Quando sarai piccola
Marcella Bella - Pelle diamante
Bresh - La tana del granchio
Achille Lauro - Incoscienti giovani
Giorgia - La cura per me
Rkomi - Il ritmo delle cose
Rose Villain - Fuorilegge
Willie Peyote - Grazie ma no grazie

Læs også: Top fem: RAI blændede op for første del af Sanremo Festival 2025

Gæstesolister
Den anden aften vil der være gæsteoptræden af Damiano David, der som medlem af gruppen Måneskin vandt både Sanremo og Eurovision 2021. Desuden BigMama, Edoardo Leo, Pilar Fogliati, Emanuela Fanelli, Maria Chiara Giannetta, Claudia Pandolfi, Vittoria Puccini, Marco Giallini, Maurizio Lastrico, Rocco Papaleo og Claudio Santamaria;

Italien i Eurovision Song Contest

Italien har deltaget i Eurovision Song Contest 49 gange siden deres debut i 1956. Tre gange har støvlelandet vundet konkurrencen: I 1964 i København (Gigliola Cinquetti - Non Ho L'Eta), i 1990 i Zagreb (Toto Cutugno - Insieme: 1992) og endelig i 2021 i Rotterdam (Måneskin - Zitti e buoni). Derudover er det blevet til elleve andenpladser og fem tredjepladser.

Ligesom Danmark holdt Italien sig ude af konkurrencen i en årrække. Fra 1998 til 2010 ønskede de ikke at deltage, men til gengæld vendte de tilbage med en fantastisk andenplads i 2011 med Raphael Gualazzi og sangen Follia d'amore.

Siden Italien vendte tilbage i 2011 er de endt i top-10 elleve ud af tretten gange. Senest blev Angelina Mango nummer syv i Malmø med sangen La Noia.

Se alle Italiens bidrag gennem tiderne her...

Gennemgående vært og ny kunstnerisk direktør, Carlo Conti



Links: Italien

Opdateret d. 13.2.2025