Eurovision Song Contest 2025 - NYHEDER
Greczula og Annika tog aftenens finalepladser i Melodifestivalen 2025. Foto: SVT

Hvem skal efterfølge Marcus & Martinus som Sveriges Eurovision artister?
'Nu kör vi'. Greczula og Wickihalder klar til 'Mello' finale

SVERIGE

Dato: 16. februar 2025
Kilde: eurovoix.com
ABB/Västerås Arena lagde scenegulv til, da årets største svenske musik begivenhed Melodifestivalen 2025 fortsatte lørdag aften. Seks artister var på plakaten og kun to finalepladser at dyste om. Greczula og Annika Wickihalder er klar til finalen mens Dolly Style må en tur i opsamling!

'Nu kör vi'. Sveriges bidrag til Eurovision Song Contest bliver som sædvanlig vinderen af Melodifestivalen, der i 2025 afholdes for 65. gang. Der deltager 30 bidrag fordelt på fem delfinaler; tolv bidrag kvalificerer sig til finalen den 8. marts 2025. Kristina “Keyyo” Petrushin og Edvin Törnblom er årets værter.

Aftenens afstemning gav en finaleplads til Greczula og Annika Wickihalder, mens Dolly Style må en tur i opsamling.

  1. Greczula - Believe Me
  2. Malou Prytz - 24K Gold
  3. Björn Holmgren - Redda mig
  4. Dolly Style - Yihaa
  5. Angelino - Teardrops
  6. Annika Wickihalder - Life Again

Delfinale 4 afvikles næste lørdag med dette startfelt:

  1. Andreas Lundstedt - Vicious
  2. Ella Tiritiello - Bara du är där
  3. Tenessee Tears - Yours
  4. KAJ - Bara Bada Bastu
  5. ArmenA - Do Good Be Better
  6. Måns Zelmerlöw - Revolution
Det samlede program for Melodifestivalen 2025 ser således ud:
01.02.2025 / Delfinale 1 - Luleå
08.02.2025 / Delfinale 2 - Göteborg
15.02.2025 / Delfinale 3 - Västerås
22.02.2025 / Delfinale 4 - Malmö
01.03.2025 / Delfinale 5 - Jönköping
08.03.2025 / Finale - Stockholm


Optakt
I aftenens startfelt nikker vi blandt andre genkendende til Dolly Style, der i år deltager i 'Mello' for fjerde gang, dog med forskellig besætning. Hidtil er de dog ikke kommet videre end til Andra Chansen.

Der er også gensyn med Malou Prytz, der ligeledes har deltaget tre gange tidligere. Hun deltog i Melodifestivalen i 2019 med sangen 'I Do Me'; sangen nåede til finalen (nr. 12). I 2020 nåede Prytz frem til Andra Chansen (Ballerina), mens hun i 2022 røg ud allerede i første runde med 'Bananas'.

Også Annika Wickihalder har deltaget en gang tidligere, nemlig i 2024, hvor hun nåede til finalen med 'Light', der endte som nummer 8.

Som noget nyt er det nu allerede muligt at høre de seks sange fra midnat fredagen før delfinalen. Og man kan høre dem under alle seks uger. Nye tider i 'Mello-land'.

Læs også: SVT sætter navn på 30 artister til Melodifestivalen 2025

Som nogen nyt vil kun tre af de seks delfinalister gå videre i konkurrencen - top to som sædvanligt til finalen, mens kun nummer tre vil deltage i finale-kvalifikationen, der afvikles umiddelbart efter den femte delfinale. Som altid er det alene de svenske tv-seere, der har magten i delfinalerne.

Bookmakerne tror, at de to finalepladser går til Malou Prytz og Greczula som direkte finalister, mens Annika Wickihalder og Dolly Style skal dyste om pladsen i finale-kval'en.

Sverige i Eurovision Song Contest

Sverige debuterede i Eurovision Song Contest i 1958 og har i alt været med 62 gange. Det er blevet til hele syv førstepladser tilligemed et utal af top-ti placeringer.

Seneste triumf var som bekendt i 2023, hvor Loreen vandt sin anden sejr med sangen 'Tattoo'. Og senest blev det til en niendeplads på hjemmebane i Malmø for de norske tvillinger Marcus & Martinus og sangen Unforgettable.

Se alle Sveriges bidrag gennem tiderne her...



Links: Sverige

Opdateret d. 17.2.2025