Hvem skal efterfølge Marcus & Martinus som Sveriges Eurovision artister?
'Nu kör vi'. Sveriges bidrag til Eurovision Song Contest bliver som sædvanlig vinderen af Melodifestivalen, der i 2025 afholdes for 65. gang. Der deltager 30 bidrag fordelt på fem delfinaler; tolv bidrag kvalificerer sig til finalen den 8. marts 2025.
Sidste frist for at indsende bidrag var den 13. september. Ved fristens udløb havde SVT modtaget ikke mindre end 2794 bidrag, hvilket er 170 flere end året før. De 30 bidrag i startfeltet blev afsløret den 26. november 2024 - og disse seks er klar til at indtage Malmö Arena:
I aftenens startfelt nikker vi blandt andre genkendende til den tidligere vinder af både Mello og Eurovision, nemlig Måns Zelmerlöw, der i år deltager i 'Mello' for fjerde gang. Siden debuten i 2007 og sejren i 2015, vender han i år tilbage med sangen 'Revolution'. Der er også gensyn med Andreas Lundstedt, der i år deltager i Mello for tiende gang. Han har deltaget fem gange som en del af Alcazar og fire gange som solist. Han har endnu sin første sejr til gode, hans bedste placering var en andenplads i 1996 med 'Driver dagg faller regn'. Også Tenessee Tears har deltaget i Melodifestivalen tidligere, nemlig i 2023, hvor de nåede til semifinalen med "Now I Know" og endte som nummer 5. Som noget nyt er det allerede muligt at høre de seks sange fra midnat natten til fredag før delfinalen. Og man kan høre dem under alle seks uger. Nye tider i 'Mello-land'. Vi fik de første lydklip torsdag morgen. Læs også: Greczula og Annika Wickihalder klar til 'Mello' finale
Kun tre af de seks delfinalister gå videre i konkurrencen - top to som sædvanligt direkte til finalen, mens kun nummer tre vil deltage i finale-kvalifikationen, der afvikles umiddelbart efter den femte delfinale. Som altid er det alene de svenske tv-seere, der har magten i delfinalerne. Bookmakerne tror, at de to finalepladser går til Måns Zelmerlöw og KAJ som direkte finalister, mens Tenessee Tears og Andreas Lundstedt skal dyste om pladsen i finale-kval'en.
Det samlede program for Melodifestivalen 2025 ser således ud:
Links: Sverige Opdateret d. 22.2.2025 |