Baby Lasagna repræsenterede Kroatien i Malmø. Foto: Sarah Louise Bennett, EBU
Hvem skal efterfølge Baby Lasagna som Kroatiens Eurovision artist? Hrvatska Radiotelevizija lancerer semifinale 1 i DORA 2025
KROATIEN
Dato: 27. februar 2025
Kilde: eurovoix.com
Kroatiens nationale finale til Eurovision Song Contest 2025 begynder i aften i Opatija. 24 artister er udvalgt til at deltage i DORA 2025, og de 12 første er på scenen i aften i den første semifinale, hvor de kroatiske tv-seere har magten til at vælge otte finalister.
Kroatiens nationale udtagelse til Eurovision Song Contest 2025 begynder i aften i Opatija. I alt 12 sange konkurrerer i Semi-Final One denne aften. Offentlig afstemning alene afgør, hvilke otte sange der går videre til finalen fra hver semifinale. Nina Badric, der repræsenterede Kroatien ved Eurovision Song Contest 2012 med "Nebo", optræder i pausen.
Barbara Kolar og Duško Curlic vil være værter for Dora 2025, Kroatiens udtagelse til Eurovision Song Contest. I år bliver det 14. gang, at Duško er vært for den kroatiske udtagelse, han er også kendt for at være den kroatiske kommentator for Eurovision siden 2006.
Kroatien deltog første gang i konkurrencen i 1993, hvor de var et af tre lande der debuterede det år, og har i alt deltaget 29 gange. I de seneste 15 år har det været småt med top-placeringerne, hvilket nok også var en af grundene til at man trak stikket i 2014 og først vendte tilbage i 2016.
Både Nina Kraljic i 2016 og Jacques Houdek i 2017 klarede sig frem til finalen, men hverken i 2018, 2019, 2021 eller 2022 klarede Kroatien 'cuttet' til den store finale.
Herefter blev Let 3 dog imponerende nummer 13 i finalen i Liverpool, og endnu bedre blev det senest i Malmø, hvor Baby Lasagna blev nummer to med nummeret Rim Tim Tagi Dim.