Husqvarna Garden i Jönköping lagde scenegulv til, da årets svenske musikbegivenhed Melodifestivalen 2025 fortsatte lørdag aften med den femte og sidste af årets delfinaler. Seks artister var på plakaten og dystede om to finalepladser. Saga og Scarlet er finaleklar, mens Arwin måtte en tur i opsamling. Desuden fandt vi de to allersidste finalister i en afstemning kaldet finale-kval'en.
'Nu kör vi'. Sveriges bidrag til Eurovision Song Contest bliver som sædvanlig vinderen af Melodifestivalen, der i 2025 afholdes for 65. gang. Der deltager 30 bidrag fordelt på fem delfinaler; tolv bidrag kvalificerer sig til finalen den 8. marts 2025. Kristina “Keyyo” Petrushin og Edvin Törnblom er årets værter.
Aftenens afstemning gav en finaleplads til Saga Ludvigsson og Scarlet, mens Arwin lidt overraskende må en tur i opsamling.
Finale-kval'en:
Da aftenens ordinære delfinale var færdig blev der afholdt en afstemning om yderligere to finalepladser blandt de fem bidrag, der blev nummer tre i de fem delfinaler. Det bidrag der har fået allerflest stemmer i løbet af de fem uger fik den første finaleplads, og den gik til Dolly Style fra delfinale 3. I den afgørende afstemning gik den allersidste finaleplads til Meira Omar fra delfinale 2.
Dolly Style og Meira snuppede de allersidste finalepladser
Det samlede program for Melodifestivalen 2025 ser således ud:
01.02.2025 / Delfinale 1 - Luleå
08.02.2025 / Delfinale 2 - Göteborg
15.02.2025 / Delfinale 3 - Västerås
22.02.2025 / Delfinale 4 - Malmö
01.03.2025 / Delfinale 5 - Jönköping
08.03.2025 / Finale - Stockholm
Sverige debuterede i Eurovision Song Contest i 1958 og har i alt været med 62 gange. Det er blevet til hele syv førstepladser tilligemed et utal af top-ti placeringer.
Seneste triumf var som bekendt i 2023, hvor Loreen vandt sin anden sejr med sangen 'Tattoo'. Og senest blev det til en niendeplads på hjemmebane i Malmø for de norske tvillinger Marcus & Martinus og sangen Unforgettable.