Eurovision Song Contest 2025 - NYHEDER
Eurovision Song Contest 2025: 36 artister og 33 sange er klar til Basel

I dag er der deadline for at indsende sange til European Broadcasting Union
Eurovision 2025: 36 artister og 33 sange er klar til Basel


Dato: 10. marts 2025
Kilde: eurovision.tv
Med sæsonens tre sidste finale, der blev afviklet den foregående weekend, kender vi nu 36 af de 37 artister, der vil indtage scenen i St. Jakobshalle i Basel i maj måned. Og med søndagens frigivelse af det israelske bidrag har vi hørt 33 af de 37 sange. Her er hvad vi mangler!

I den forgangne weekend fik vi afholdt de sidste tre finaler i Eurovision-sæsonen 2024-25; Sverige, San Marino og Portugal fandt deres bidrag i henholdsvis 'Melodifestivalen', 'SanMarino Song Contest' og 'Festival da Canção'.

Og dermed kunne KAJ, Gabry Ponte og Napa slutte sig til listen over årets Eurovision-artister. Herefter mangler alene Georgien, der har været helt tavse om deres valg af bidrag, siden de bekræftede deltagelse helt tilbage i september måned sidste år.

I dag er der deadline for de 37 lande, der deltager i Eurovision Song Contest 2025, for at indsende deres sange til European Broadcasting Union (EBU).

Selvom sange skal indsendes senest i dag, betyder det ikke, at en sang skal være blevet præsenteret offentligt på dette tidspunkt. Delegationer har traditionelt haft op til en uge over deadline til at afsløre deres sang, hvis de ikke tidligere havde gjort det. Fornyede bidrag kan frigives når som helst indtil konkurrencen i maj.

Vi mangler fortsat at høre fire sange; udover Georgien mangler vi at høre bidragene fra Cypern, Frankrig samt værtslandet Schweiz.

Zoë Më's schweiziske bidrag er lige på trapperne, det frigives i dag kl. 10:00 på YouTube.

Bidraget fra Theo Evan, der repræsenterer Cypern i Basel, bliver udgivet i morgen. Og endelig får vi præsenteret den franske sang fra Louanne lørdag den 15. marts.

Se hele listen over årets deltagere her...



Links: Eurovision Song Contest

Opdateret d. 10.3.2025