Eurovision Song Contest 2025 - NYHEDER
Theo Evan synger 'Shh' for Cypern i Eurovision 2024. Foto: CyBC

Theo Evan efterfølger Silia Kapsis som Cyperns Eurovision artist!
Shh: Cyperns bidrag med Theo Evan frigivet tirsdag aften


Dato: 11. marts 2025
Kilde: eurovoix.com
Sangen, som Theo Evans skal optræde med for Cypern ved Eurovision Song Contest 2025, blev afsløret tirsdag aften. Sangen, der har fået titlen 'Shh', havde premiere i aftennyhederne på CyBC kl. 19:00 CET, hvorefter sangen er blevet udgivet YouTube og på de digitale platforme kort efter.

Cyperns bidrag Shh til Eurovision Song Contest 2025, der bliver sunget af Theo Evan, blev afsløret tirsdag aften. Sangen er skrevet af Dimitris Kontoopoulos, Lasse Nymann, Linda Dale og Elsie Bay, mens planlægning af sceneshow er lagt i hænderne på Sergio Jaen og koreografien varetages af den spanske dansemester Borja Rueda.

Hans sang til den 69. Eurovision Song Contest blev indspillet i Athen, Grækenland i november måned, mens optagelserne af musikvideoen til Cyperns bidrag fandt sted i midten af februar. Theo Evan blev internt udvalgt af tv-selskabet til at repræsentere ø-nationen i Basel.

Læs også: Theo Evan skal repræsentere Cypern ved Eurovision 2025

Theo Evan
Theo Evans har været sanger og danser siden 7-årsalderen og sangskriver siden teenageårene; han er født i Nicosia og tilbragte sine tidlige dage med danseundervisning, sang i skolekor og optræden i en bred vifte af teaterproduktioner og talentshows på tværs af Cypern. Han fik ofte priser og udmærkelser for sin indsats.

Efter sin eksamen fra The English School i Nicosia flyttede Theo til USA for at studere musik og performance på det internationalt anerkendte Berklee College of Music i Boston, Massachusetts. Han afsluttede sine studier med udmærkelse og er siden blevet inviteret tilbage som æresgæst ved universitetets dimissionsceremoni ved tre lejligheder, sammen med personer som Missy Elliot, Pharrell Williams, John Legend og Eurovision Song Contest 2016 interval act Justin Timberlake!

Theo udgav sin allerførste single The Wall i 2021, og han har opbygget et stærkt katalog af singler siden da, inspireret af alt fra Stromae til Michael Jackson til reggaeton.

Cypern i Eurovision Song Contest

Cypern debuterede i Eurovision Song Contest i 1981 med en sjetteplads til gruppen Island og sangen 'Monica'. Siden er det blevet til i alt 39 forsøg på Eurovision-scenen med en andenplads i 2018 til Eleni Foureira og Fuego som bedste resultat. Cypern er det land der har deltaget flest gange i Eurovision uden at vinde.

Senest blev det i 2024 til en 15. plads i finalen for Silia Kapsis og sangen Liar.

Se alle Cyperns bidrag gennem tiderne her...



Links: Cypern

Opdateret d. 11.3.2025