DMGP 2013 - AFSTEMNING
Sådan findes vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2013
1
Årets ti bidrag præsenteres hver én gang fra scenen.
2
Det danske folk stemmer via sms. Send en sms til 1212 med 'Sang x', hvor x er nummeret på den sang (fra 1-10) du vil stemme på.
3
Samtidig afgiver den danske fagjury deres stemmer. Ved optælling gælder sms-stemmerne for 50% og fagjuryen de resterende 50%. Hvis to (eller flere) sange har lige mange points er det sms-stemmerne der 'tæller mest'.
4
De 3 sange der får flest points går herefter videre til SUPER-FINALEN, hvor de tre bidrag atter præsenteres på scenen i samme rækkefølge som i den oprindelige placering.
5
Det danske folk stemmer igen via sms og samtidig afgiver fagjuryen deres stemmer.
6
Hver af de fem jury-medlemmer giver 3 points til sin favoritsang blandt de tre finalister, 2 points til sin næst-favorit og 1 points til den sidste sang. Det betyder at hver sang maksimalt kan få 15 points - og at der i alt uddeles 30 points fra juryen.
7
Yderligere 30 points fordeles efter den procentmæssige fordeling af sms-stemmerne. Hvis en sang fx. får 40% af sms-stemmerne, så modtager sangen 40% af 30 points = 12 points.
8
Vinder af Dansk Melodi Grand Prix er den af de tre SUPER-FINALISTER, der herefter har modtaget flest points i alt. Hvis to sange har lige mange points, så bestemmer folket.
9
Når vinderen er fundet og hyldet med trofæer og blomster, vil vi som afslutning på det store show igen høre vindersangen, der skal repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest 2013 i Malmø, fra den store scene i BOXEN.
Se hvem der sidder i fagjuryen her...
Opdateret den 26.1.2013
|