En enkelt genganger fra sidste år er der dog, idet Louise Wolff, der sidste år dannede det traditionelle værtspar sammen med Emil Thorup, er med igen i år; denne gang sammen med værts-kollega Lise Rønne og skuespiller og entertainer Sofie Lassen-Kahlke. På DR's grandprix-hjemmeside kan man læse underholdningschef Jan Lagermand Lundmes forklaring på valget af årets værter. "Vi tror på, at der i Dansk Melodi Grand Prix er brug for girlpower. Vi har i de seneste år haft traditionelle værtspar, som absolut har gjort det godt. Men 2013 er året, hvor vi giver kvinderne magten, forklarer han. Lise Rønne og Louise Wolff har begge før prøvet kræfter med jobbet som Grand Prix-vært. Louise som sagt sidste år sammen med Emil Thorup, mens Lise Rønne var det kvindelige islæt i værtsparret i 2011, hvor Felix Smith udgjorde den mandlige halvdel. Men heller ikke Sofie Lassen-Kahlke er helt ubekendt med grandprix. Sidste år dannede hun nemlig værtspar ved børne-MGP sammen med Jacob Riising.
Louise Wolff I et par år var hun vært på ungdomsprogrammet Rundfunk på TV2. Hun kom dog tilbage til DR som vært på Go' Morgen P3 i 2006, inden hun i starten af 2007 blev studievært på Aftenshowet. I perioden 2008-2012 har hun sideløbende med værtsrollen på Aftenshowet været vært på programmet Sporløs.
Lise Rønne Sideløbende har Lise siddet som tilrettelægger på DR2's Clement Direkte og været et år i praktik som journalist og reporter på TV Avisen. Lise har derudover været redaktør på Aftenshowet, men satte sig også i værtsstolen, når de fire faste værter havde travlt med andre opgaver. I dag arbejder Lise som redaktør i DR Medier. Lise er 34 år, kommer fra Viborg og har en bachelor i medievidenskab fra Aarhus Universitet samt en diplomuddannelse i journalistik.
Sofie Lassen-Kahlke Sofie er skuespiller og har medvirket i adskillige film, tv-serier og musicals, siden hun som 15-årig fik filmdebut i 'Vildbassen'. Hun blev for alvor landskendt, da hun spillede Anja i de fem film om Anja og Viktor. Sofie har netop afsluttet musicalen 'Den eneste ene', hvor hun spillede Stella. Desuden er hun en fast del af comedy-gruppen Citysingler, der de seneste år har turneret Danmark rundt i de store musikhuse. |