Sådan findes vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2016
1
Årets ti bidrag præsenteres hver én gang fra scenen. Se deltagerlisten her... Du kan hente en stemmeseddel fra DR her...
2
Du kan stemme fra showets begyndelse, når de 10 sange fremføres for første gang. Man behøver altså ikke vente til alle ti sange er præsenteret.
3
Du kan stemme, ved at sende en sms til 1212 med koden 'sang 01', 'sang 02' osv (fra 01-10). Det koster 1 kr. plus almindelig sms-takst. Du kan også stemme gratis med ‘DR Grand Prix’ app'en til iPhone, iPad & Android. App'en kan hentes i AppStore og Google Play.
Se hvordan du stemmer med app'en her...
4
Samtidig afgiver fagjuryen deres stemmer. Se hvem der sidder i fagjuryen her...
5
Når alle stemmer er afgivet lægges tv-seernes stemmer sammen med juryens stemmer. Seernes stemmer (fra sms og app) tæller 50% og stemmer fra juryen tæller yderligere 50%.
6
Værterne afslører hvilke tre sange der har fået flest stemmer. Væk er de regionale juryer og points-tavlen. Navnene bliver bare råbt op i vilkårlig rækkefølge, ligesom i X-Factor eller Vild med dans.
7
De tre sange, der har fået flest stemmer (superfinalister) præsenteres endnu en gang fra scenen i samme rækkefølge som den oprindelige startrækkefølge.
8
Danskerne stemmer igen. Du kan stemme på samme måde som første gang, ved at sende en sms til 1212 med koden 'sang 01', 'sang 02' osv (fra 01-10). Det koster 1 kr. plus almindelig sms-takst. Du kan også stemme gratis med ‘DR Grand Prix’ app'en.
9
Vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2016 er den af de tre superfinalister, der får flest stemmer i anden omgang (fra sms og app). Det er alene folkets stemmer der afgører superfinalen. Først annonceres, hvor mange procent af stemmerne, sangen med tredjeflest stemmer har fået. Herefter står det så mellem nummer ét og nummer to, og man vil nu afsløre den endelige vinder.
10
Når vinderen er fundet og hyldet med trofæer og blomster, vil vi som afslutning på det store show igen høre vindersangen, der skal repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest 2016 i Globen Arena i den svenske hovedstad.
*
|