 |
|
Dansk Melodi Grand Prix 1987 blev afholdt lørdag den 28. februar i Tivolis koncertsal med Jørgen de Mylius som konferencier.
Danmarks Radio havde i første omgang selv udvalgt ca. 80 komponister, der fik en invitation til at indsende en sang. Desuden fik alle danske pladeselskaber til opgave at udpege yderligere 3 komponister hver, der ikke i forvejen var på DR's liste, som også fik tilsendt en invitation. Ialt modtog man ca. 200 melodier.
|
Et bedømmelsesudvalg bestående af Gunnar Geertsen, Klaus Reitov, Michael Juul Sørensen, Jannie Høeg, Christian Clausen og Jørgen de Mylius udpegede derefter 10 deltagende melodier.
Vinderen blev udpeget af 5 regionale juryer med hver 11 jurymedlemmer. Der var to afstemninger, første afstemning udvalgte de 5 bedste uden at stemmetallene blev oplyst. Dernæst stemte juryerne igen, inden man kunne kåre vindermelodien: En lille melodi.
Ved det internationale Melodi Grand Prix ESC 1987 blev 'En lille melodi' nummer 5 blandt 22 deltagende lande - læs mere HER.
Kilde: Jørgen de Mylius - Det Danske Melodi Grand Prix 1957-2000
|