ESC 2010 - Nyheder
Kuunkuiskaajat
Eurovisiiut Suomen Karsinta 2010
Kuunkuiskaajat vandt den finske finale
Dato: 30.01.2010
Kilde: YLE.fi


Kuunkuiskaajat
Lørdag aften indbyder YLE og Finland til den første grandprix-finale i det nye år, når de ti udvalgte sange, der har klaret skærene gennem tre delfinaler, stiller op for at dyste om den finske billet til Eurovision Song Contest 2010.

Finalen i det finske melodigrandprix afholdes i Pirkkahallen i Tampere (Tammerfors) med Jaana Pelkonen (vært ved ESC 2007 i Helsinki) og Mikko Peltola som værter. Showet sendes på YLE2 og starter kl. 19:00 (kl. 20:00 finsk tid) og varer små to timer. Fra 19:40 lokal tid varmes op med 'Vore uforglemmelige Eurovision-deltagere'.

Der bliver optræden af sidste års norske vinder Alexander Rybak, og der bliver også besøg af Mikko Leppilampi, der var vært ved ESC 2007 sammen med Jaana Pelkonen. YLE lover flere overraskelser.

Se resultatet længere nede på siden...

Her er de ti sange i finalen i Eurovisiiut Suomen Karsinta 2010:

01. Sydän ymmärtää - Maria Lund
02. Sun puolella - Antti Kleemola
03. Fatal moment - Linn
04. Il mondo è quì - Pentti Hietanen
05. Annankadun kulmassa - Heli Kajo
06. Cider Hill - Nina Lassander
07. Anastacia - Amadeus
08. Love at first sight - Sister Twister
09. Hulluna humpasta - Eläkeläiset
10. Työlki ellää - Kuunkuiskaajat

Vinderen af Eurovisiiut Suomen Karsinta 2010 findes efter to afstemningsrunder; efter første runde går tre sange videre til den såkaldte superfinale, hvor den endelige vinder så findes. Og i Finland er det alene tv-seernes sms- og telefon-stemmer, der er afgørende. Altså ingen jury-afstemning her.

"Pensionisterne" eller Eläkeläiset, som gruppen hedder på finsk, ser ud til at have den største chance for at vinde Euroviisut-finalen. Deras sang 'Hulluna humpasta' er i hvert fald den der snakkes mest om rundt om i Finland, og de fører også flere afstemninger på nettet. Hos avisen Ilta-Sanomat er de favoritter med ikke mindre end 33% af stemmerne.

Bookmakerne tror også på 'Pensionisterne'.

Derimod vil de europæiske fans hellere se Amadeus eller Heli Kajo i Hangaren i Oslo; hele 33% af stemmerne på esctoday.com går til Amadeus, med Heli Kajo lige efter med 28%.


Her kommer resultatet

Efter første afstemningsrunde gik disse tre sange videre til superfinalen: 06. Cider Hill - Nina Lassander
09. Hulluna humpasta - Eläkeläiset
10. Työlki ellää - Kuunkuiskaajat

Resultatet af SuperFinalen blev, at Kuunkuiskaajat, bestående af Johanna Virtanen og Susan Aho, skal repræsentere Finland i Eurovision Song Contest 2010 med sangen 'Työlki ellää'.

1. Kuunkuiskaajat "Työlki ellää", 42,0%
2. Nina Lassander "Cider Hill", 37,8%
3. Eläkeläiset "Hulluna humpasta", 20,2%


Työlki ellää - Kuunkuiskaajat

Sådan gik det i første semifinale...
Sådan gik det i anden semifinale...
Sådan gik det i tredje semifinale...



Anastacia - Amadeus

Il mondo è quì - Pentti Hietanen


Nina Lassander - Cider Hill


Sun puolella - Antti Kleemola

Annankadun kulmassa - Heli Kajo


Love at first sight - Sister Twister

Työlki ellää - Kuunkuiskaajat

Fatal moment - Linn


Hulluna humpasta - Eläkeläiset

Sydän ymmärtää - Maria Lund

Du kan høre alle de femten finske bidrag her...

Links: Finland

Sidst opdateret den 31.01.2010