De seks artister, der kæmper om retten til at forsvare de spanske farver ved Eurovision Song Contest 2016 i Stockholm, blev afsløret den 29. december. Nu har TVE så løftet sløret for flere detaljer om det spanske finale-show, der afholdes mandag den 1. februar under titlen 'Objetivo Eurovisión 2016'. Læs også: Spanien gør klar til finale med 6 artister Du kan høre de seks bidrag ved at klikke på titlen herunder.
• Maria Isabel - La vida sólo es una Der er et enkelt navn med tidligere relation til Eurovision, nemlig Maria Isabel, der som ni-årig vandt Junior Eurovision i 2004. Nu stiller hun op med sit seneste hit La vida sólo es una. Der er også kendte navne blandt sangskriverne. Det er nemlig svenskerne Andreas Öhrn og Peter Boström der har skrevet sangen 'Victorious', som Xuso Jones stiller op med. Sidstnævnte var som bekendt blandt sangskriverne til Euphoria.
Vinderen af den spanske finale bliver fundet ved en seer-afstemning kombineret en national og en international jury. Spanien har været med i Eurovision Song Contest i alt 55 gange siden debuten i 1961. Det er blevet til to sejre, i 1968 og 1969, men i de seneste 10 år har det været småt med top-placeringer. To tiendepladser i henholdsvis 2012 og 2014 har været de bedste resultater. Sidste år i Wien blev det til en skuffende 21. plads til Edurne og sangen 'Amanecer'. Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.
Links: Sverige Opdateret d. 21.1.2016 |