I DR var der nervøsitet om to års 'finale-tørke' for de danske bidrag ville slække på sangskrivernes entusiasme, så underholdningschef Jan Lagermand Lundme er begejstret for den store interesse der er for at deltage i næste års udgave af Melodi Grand Prix. "Jeg er helt vildt glad for de mange bidrag, og også en lille smule lettet over, at så mange vil være med. Det betyder, at der fortsat er opbakning omkring Grand Prix'et ude i landet og en følelse af, at nu står vi sammen om at få Danmark med i Eurovision-finalen til næste år." Jan Lagerman Lundme fortæller, at han allerede har smuglyttet til en række af de indsendte sange, og han er sikker på at der nok skal blive samlet et godt startfelt af ti sange til grandprix'et, der bliver afholdt den 25. februar i Boxen i Herning. Læs også: Melodi Grand Prix tilbage til Herning "Der er mange sange gode sange, og mange sange, der ikke er skåret efter den klassiske Grand Prix-skabelon, men har en moderne og nutidig lyd" afslører han. Nu går arbejdet med at lytte samtlige 1.115 bidrag igennem så i gang, og dette job er lagt i hænderne på et bedømmelsesudvalg med Cutfather som ledende musikansvarlig i spidsen. Deltagerne i Melodi Grand Prix 2016 samlet til holdfoto.
|