Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Al Bano er gæstesolist ved finalen i Una Voce per San Marino

Lørdag aften: Hvem skal træde i Senhit's fodspor i Eurovision 2022?
19 artister klar til 'Il Gran Finale' i Una voce per San Marino


Dato: 19. februar 2022
Kilde: eurovoix.com
Fredag aften blev startfeltet til Una voce per San Marino komplet, efter at ni artister fra gruppen af 'Nye artister' kvalificerede sig til 'Il Gran Finale'. I aften finder vi så svaret på, hvem der skal efterfølge Senhit som San Marinos repræsentant i Eurovision 2022.

Efter en casting-proces der har løbet fra midten af december måned, og har omfattet omkring 300 interesserede artister, fik vi fredag aften sat navn på de ni artister fra gruppen af 'Nye artister', der gør de ni fra gruppen 'Etablerede artister' følgeskab i finalen lørdag aften.

Finalen afholdes i Teatro Nuovo i byen Dogana, med Senhit (Eurovision 2016 og 2021) samt den israelske TV vært Jonathan Kashanian som værter.

Nye artister
- Aaron Sibley – “Pressure”
- Alessia Labate – World Falls Down”
- Camille Cabaltera – “Move ’em Like You Never Did”
- Elena & Francesco – “Nothing Can Blow Me Out”
- Kurt Cassar – “Tears of Gold”
- Maria Chiara Leoni – “Tiramisù”
- Mate – “DNA”
- Vina Rose – “Sweet Denial”
- Sebastian Schmidt – “Running”
Etablerede artister *)
- Achille Lauro
- Farby & Labiuse feat. Miodio
- Tony Cicco & Deshedus & Alberto Fortis
- Matteo Faustini
- Ivana Spagna
- Valerio Scanu
- Burak Yeter & Alessandro Coli
- Francesco Monte
- Cristina Ramos

*) Der var oprindelig ti etablerede artister, men gruppen Blind har meldt afbud til konkurrencen.

Finalen i gruppen af 'Nye artister' fredag aften blev vundet af britiske Aaron Sibley foran Camille Cabaltera fra Italien og tyske Sebastian Schmidt (Basti). Det er værd at bemærke, at eneste artist fra San Marino i 'Il Gran Finale' er gruppen Miodio, der allerede repræsenterede mikrostaten ved deres debut i 2008.

Startrækkefølgen er afgjort ved lodtrækning, men afsløres først under finalen.

Læs også: 66 'Nye artister' skal fordele ni finalepladser imellem sig
Læs også: Efter opsamlingsfinale er 17 artister klar til gruppefinale

Følg med på SMRTV web-tv her kl. 21:00...

Vinderen af Una voce per San Marino findes ved en ren jury-afstemning. Blandt dommerne finder vi danske Susanne Georgi (Me & My), der repræsenterede Andorra i Eurovision 2009. Øvrige dommere er Mogol, Simon Lee, Clarissa Martinelli og Dino Stewart.

Der bliver blandt andre gæsteoptræden af Al Bano, der har deltaget i Eurovision to gange sammen med sin hustru Romina Power: i 1976 og i 1985, begge gange med en syvendeplads som resultat.

San Marino i Eurovision Song Contest
San Marino debuterede i Eurovision i 2008 og det bliver i år 12. gang de er med. Det er kun lykkedes for den lille enklave at komme i finalen tre gange, med en 19. plads til Serhat og sangen Say Na Na Na i 2019 som bedste resultat

Senest blev det til en 22. plads til Senhit feat. Flo Rida med 'Adrenalina' i Rotterdam.

Se alle San Marinos bidrag gennem tiderne her...

Links: San Marino

Opdateret d. 19.2.2022