Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Kalush Orchestra overtager Alina's billet til Eurovision 2022 med sangen Stefania

Så fandt den Ukrainske skandale sin (foreløbige?) afslutning
Ukraine: Kalush Orchestra tager over efter Alina til Torino


Dato: 22. februar 2022
Kilde: eurovisionfun.com
Midt i den væbnede konflikt mellem Ukraine og Rusland, er dette års skandale i ukrainsk grandprix, Vibdir 2022, kommet til en (i hvert fald foreløbig) afslutning. Efter at Alina i sidste uge trak sig som Ukraines repræsentant i Torino, er UA:PBC nu nået til enighed med bandet Kalush Orchestra om at overtage pladsen.

Det er nu over en uge siden, at Alina Pash vandt Vibdir med sangen Tini Zabutykh Predkiv (Skyggen af glemte forfædre), men først i dag er man i UA:PBC kommet til en løsning, efter at Alina onsdag i sidste uge følte sig presset til at trække sig som Ukraines repræsentant i Torino. Konflikten mellem Alina og UA:PBC var opstået grundet usikker dokumentation vedr. en tilsyneladende ulovlig indrejse i Krim i 2015.

Læs også: Ukraines Alina trækker sig fra Eurovision

Kalush Orchestra erobrede andenpladsen i Vibdir 2022 med sangen Stefania, bare ét point mindre end Alina. Bandet havde dog fået flest stemmer fra publikum, mens Alina vandt hos juryen. Senere gjorde Kalush Orchestra indsigelser over resultatet, da de mente der havde været 'fiflet' med resultatet.

Her er deres bidrag ved forrige lørdags Vibdir finale:

Nu er bandet altså blevet enige med UA:PBC om at glemme uenighederne og overtage Alinas plads i Eurovision Song Contest 2022 i Torino i maj måned.

Kalush Orchestra
Kalush Orchestra er en ukrainsk rap-gruppe, der blev dannet i 2019. Gruppen består af gruppens stifter og rapper Oleh Psiuk, multi-instrumentalist Ihor Didenchuk, og DJ MC Kilimmen. Didenchuk er også medlem af electro-folk bandet Go_A, der repræsenterede Ukraine i Eurovision 2021 i Rotterdam. Gruppens navner taget efter Psiuk's hjemby Kalush i Ukraine.

Ukraine i Eurovision Song Contest
Ukraine er et af de allermest succesfulde deltagerlande i Eurovision Song Contest. Ukraine har deltaget 16 gange siden debuten i 2003; alle seksten gange har Ukraine kvalificeret sig til finalen, hvilket ingen anden nation har præsteret. Ukraine har opnået hele 10 placeringer i top-ti.

Heraf er Ruslana's sejr i 2004 med 'Wild Dances' og Jamala's triumf i 2016 med '1944' naturligvis toppen, men derudover er det også blevet til to andenpladser og en tredjeplads. Senest blev det i Rotterdam til en 5. plads til gruppen Go_A og sangen 'Shum'.

Se alle Ukraines bidrag gennem tiderne her...

Alina Pash må overgive sin billet til Torino til den nærmeste konkurrent, Kalush Orchestra

Links: Ukraine

Opdateret d. 22.2.2022