Bryan Rice Rebekka Thornbech SONNY Danni Elmo Emilie Moldow GlamboyP Nadia Malm Basim Anna David Michael Rune feat. Natascha Bessez
DMGP 2014 - Deltagerne
Glamboy P
melodigrandprix.net præsenterer:
Glamboy P

Sang: Right By Your Side
Tekst og musik: Mathias Kallenberger, Andreas Berlin, Jasmine Anderson
Glamboy P er en mand med mange talenter. Han er både danser, koreograf og sanger og har optrådt i både musicals, til koncerter, på klubber og i tv. Nu er han klar til at give danskerne et show, de aldrig før har set til et Grand Prix:

- Det vil være fyldt med energi! Folk, der kender mig, ved, at jeg er voldsomt passioneret omkring min performance og mit sceneshow. Det skal være live og det skal lyde godt, fortæller Glamboy P, der stiller op i Dansk Melodi Grand Prix med sangen 'Right by Your Side'.

Glamboy P har gang i mange projekter. Senest har han hjulpet dommer Lina Rafn i årets X Factor med at udvælge, hvilke unge solister der skulle gå videre til finalen. Men nu gælder det hans eget talent, når han skal overbevise seerne om at 'Right by Your Side' skal vinde Dansk Melodi Grand Prix 2014.

- Sangen er i sin enkelthed en reminder om, at hvis man er sin egen bedste ven, så er man aldrig i dårligt selskab. Vi er dem, vi nu engang er, og det skal vi aldrig undskylde. Sangen er opløftende, powerfuld, omfavnende og pop med stort 'P', forklarer Glamboy P.

Det vigtigste for Glamboy P er, at hans performance repræsenterer, hvem han er som artist, og han har ikke tænkt sig at passe ind, eller gøre, hvad man kunne forvente i et Grand Prix-show:

- Jeg ser ikke mig selv som perfekt Grand Prix-materiale i og med, at jeg er, som jeg er. Men hvis jeg ender med at stå på scenen til Eurovision i København, vidner det om, at Danmark kan identificere sig med mig som menneske – og dét vil betyde en hel del!

Om sangskriverne:
Mathias Kallenberger og Andreas Berlin, der til daglig udgør det svenske sangskriver- og producerteam Pitchline, er sammen med den australske sangskriver Jasmine Anderson holdet bag nummeret 'Right by Your Side'.

Pitchline har arbejdet sammen med nogle af de største svenske kunstnere som Markoolio, Molly Sanden, Amy Diamond og Magnus Carlsson. Desuden har de haft stor succes i Asien, hvor de blandt andet har udgivet sange for det koreanske pigeband After School og japanske boybands som V6 og NYC Boys.

Australske Jasmine Anderson har de seneste to år boet i Sverige, og arbejder i øjeblikket med den danske sangerinde Aya. Derudover har hun skrevet sange for kunstnere fra hele verden lige fra japanske Thelma Aoyana til græske Playmen og tyske Hera Selanas.

- Vi er stolte over at være med i dette års Melodi Grand Prix, som jo er et stort Grand Prix-år for Danmark, og danskerne kan godt glæde sig til at blive blæst omkuld, når GlamboyP går på scenen, siger Mathias Kallenberger.

Opdateret den 6.3.2014